Lokomotivførere fik mere bevægelse ind i arbejdsdagen
Med fem anbefalinger gik lokomotivførere fra at bruge det meste af arbejdsdagen fastlåst i førerrummet til at få mere fysisk afveksling ind i arbejdet.
En arbejdsdag siddende i førerrummet
DSB’s lokomotivførere bruger langt størstedelen af deres arbejdsdag i togets førerrum. Det er herfra, de styrer toget og sikrer, at togets passagerer kommer sikkert og til tiden fra A til B.
Lokomotivførerne sidder ned i langt størstedelen af tiden i førerrummet og oplever meget begrænset fysisk afveksling i løbet af en arbejdsdag. Når vagten er slut, kan de ofte mærke, at de ikke har fået bevæget sig særlig meget i løbet af dagen. Flere af dem er fysisk og mentalt udmattede efter at have siddet ned hele dagen, og nogle oplever at have smerter i kroppen.
Stående togkørsel gav mere bevægelse
Derfor tog DSB udfordringen op: De ville gøre lokomotivførernes arbejdsdag sundere. Mange mennesker er afhængige af togtrafikken hver dag, og derfor gjaldt det om at gøre arbejdet sundere samtidig med, at lokomotivførerne kunne køre toget og overholde togtiderne.
Og det lykkedes. Lokomotivførerne fik både indført mere gående og stående arbejde ved at følge fem simple anbefalinger. Efter de indførte anbefalingerne, blev de ret overraskede over, hvor meget de egentlig plejede at sidde stille.
De fem anbefalinger var:
- Stå op i førerrummet: for eksempel ved hvert stop, eller stå op under kørslen, hvis det føles komfortabelt og sikkert (overvej at rejse dig tre gange under en togrejse eller stå i 10 minutter på hver tur).
- Tag trappen, når det er muligt: Tag trappen i stedet for rulletrappen eller elevatoren.
- Udfør bremsetjek og andre opgaver stående, mens du klargør toget.
- Gå en tur, når du har ophold: Gå en tur i pauser eller mens du venter.
- Tag møder gående: Afhold møder som walk and talks eller alternativt stående.
Sådan blev anbefalingerne til
For at gøre medarbejderne sundere ved at få mere bevægelse ind i arbejdsdagen fik DSB hjælp af NFA. Først skulle de finde frem til, hvordan arbejdsdagen egentlig så ud, og derefter hvad de kunne gøre for at gøre den sundere.
For at finde ud af, hvordan arbejdsdagen så ud, skulle lokomotivførerne:
- bære en aktivitetsmåler til at måle deres bevægelse i løbet af en arbejdsdag.
- deltage i interview og besvare spørgeskemaer.
Da lokomotivførerne så resultaterne fra deres aktivitetsmålinger, blev de overraskede over, hvor stillesiddende deres arbejde faktisk er.
NFA planlagde indsatsen på baggrund af en workshop med lokomotivførere og ledere og de fem anbefalinger med afsæt i målingerne af lokomotivførernes fysiske aktivitet og svarene fra interviews og spørgeskemaer. Lokomotivførerne var glade for indsatsen, og der var stor opbakning til den på arbejdspladsen. Dog var en tilbagemelding til NFA, at det ofte var svært for lokomotivførerne at nå at gå en tur ved ophold på en perron.
En Sundhedsmiljø-indsats
Casen er et eksempel på, hvordan arbejdspladser med tilgangen Sundhedsmiljø kan skabe en balance i arbejdsdagen, der gør det sundere at gå på arbejde.
I det konkrete projekt blev der arbejdet med den fysiske sundhed, men i andre Sundhedsmiljø-indsatser vil fokus ofte være på både fysisk, mental og social sundhed.
Hvad er Sundhedsmiljø?
- Sundhedsmiljø handler om ”lige tilpas”: Sundhed opstår ikke ved at fjerne alt, der er belastende, eller ved at tilføje mere af det gode, Men ved at skabe en fordeling i arbejdsopgaver, der er lige tilpas.
For lokomotivførerne handlede det om at finde en mere lige tilpas fordeling mellem stående, gående og siddende arbejde med et ønske om at undgå at føle sig fysisk udmattet efter arbejde.
- Sundhedsmiljø omfatter alle: Når man arbejder med Sundhedsmiljø, er både medarbejdere, ledere og organisationen som helhed involveret. Sundhedsmiljø handler om at skabe en fælles kultur for det sunde gode arbejdsliv på tværs af organisationen.
En gruppe lokomotivførere, arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere var involverede i udviklingen af de fem anbefalinger til at få mere bevægelse ind i arbejdsdagen. Den brede forankring i organisationen gjorde det mere tilgængeligt at implementere de fem anbefalinger og få hele organisationen om bord.
- Sundhedsmiljø er en del af arbejdet og arbejdsopgaverne: Sundhed opstår gennem arbejdet og de eksisterende arbejdsopgaver og ikke som noget, der lægges ovenpå. Sundhedsmiljø er derfor ikke afhængig af den enkeltes motivation, overskud eller aktive tilvalg, men er i stedet integreret i arbejdet.
Som lokomotivfører er arbejdsdagen fastlagt, og det er svært at ændre rutiner uden også at ændre togtrafikken. Med Sundhedsmiljø har medarbejderne kan få bevægelse ind i arbejdet og styrke deres sundhed, imens de er i førerrummet eller har ophold og udfører deres arbejde.
Eksempel: Sådan kan en Sundhedsmiljøindsats se ud
Casen er et eksempel på, hvordan en Sundhedsmiljøindsats i lokomotiv-branchen kan struktureres. Eksemplet er lavet med afsæt i et Sundhedsmiljøprojekt, som NFA lavede i 2023. Det betyder, at der i dette case eksempel er fundet inspiration hos en virkelig arbejdsplads.
Kom i gang med Sundhedsmiljø
-
I Sundhedsmiljø er både medarbejdere, ledere og organisationen som helhed involveret. Sundhedsmiljø handler om at skabe en fælles kultur for det sunde gode arbejdsliv på tværs af organisationen.
-
I stedet for kun at reducere risikofaktorer i arbejdet, handler det om at planlægge og organisere arbejdet, så medarbejderne oplever en sund lige tilpas påvirkning i de fysiske, mentale eller sociale aspekter i arbejdet.
-
Sundhed skal opstå gennem selve måden, arbejdet organiseres og udføres på – uden at tage tid væk fra arbejdsopgaverne.
-
Sundhed skal integreres i strukturer på arbejdspladsen og ikke være afhængig af den enkeltes motivation, ressourcer eller lyst.