FAQ - ofte stillede spørgsmål

Sundhedsmiljø adskiller sig fra mange traditionelle arbejdsmiljø- og sundhedstilgange ved ikke at starte med spørgsmålet: Er denne arbejdsmiljøfaktor god eller dårlig?

Sundhedsmiljø bygger på en anden forståelse. Her er pointen, at mange arbejdsmiljøfaktorer ikke i sig selv er entydigt gode eller dårlige. Det afgørende er, om de er for lidt, for meget eller lige tilpas. Sundhedsmiljø handler derfor ikke kun om at fjerne belastning eller tilføre mere af det positive.

I en mere klassisk risikotilgang vil man ofte identificere noget i arbejdet som en risikofaktor, der skal reduceres mest muligt. Det kan for eksempel være stillesiddende tid, tunge løft, tidspres eller høje krav. Fokus bliver her primært at forebygge skade og sygdom ved at mindske disse faktorer.

I andre tilgange kan arbejdsmiljøfaktorer lettere blive forstået som enten “positive” eller “negative”. For eksempel kan indflydelse, variation eller social støtte blive set som noget, man altid skal have mere af, mens belastninger og krav bliver set som noget, man helst skal have mindre af.  Et alternativ for arbejdsmiljøet, vil være at sørge for at de positive arbejdsmiljøfaktorer vejer op for de negative, så man opnår en balance.

I Sundhedsmiljø er fokusset på hvad der er lige tilpas for den enkelte. Et godt eksempel er siddende tid. Meget siddende arbejde bliver ofte opfattet som noget, der bør reduceres. Men det kan være lige tilpas for én medarbejder og for meget for en anden. Det kan eksempelvis være lige tilpas for en medarbejder, der cykler til arbejde, træner i fritiden eller arbejder bedst siddende. For en medarbejder med en stillesiddende fritid, smerter eller et lavt fysisk aktivitetsniveau kan den samme mængde siddende arbejde opleves som for meget. Oplevelsen af hvad der er lige tilpas kan ændre sig over tid afhængigt af livssituation, helbred, arbejdspres og muligheder for restitution.

Det viser en central pointe i Sundhedsmiljø: Lige tilpas er ikke en fast standard, der gælder ens for alle. Det afhænger af personen, gruppen, arbejdsopgaverne, organiseringen og den samlede hverdag. Derfor er målet heller ikke nødvendigvis, at alle skal have præcis samme fordeling af opgaver eller påvirkninger. Målet er at skabe en organisering, hvor arbejdet bliver mere passende og styrker sundheden for flere.

Samtidig er Sundhedsmiljø ikke en individualiseret tilgang, hvor hver medarbejder selv skal finde sin egen løsning. Det individuelle perspektiv bruges til at forstå variationen i behov og oplevelser, men løsningerne findes i fællesskab og i organiseringen af arbejdet. Det er derfor, Sundhedsmiljø arbejder med både individ, gruppe, ledelse og organisation. Sundhedsmiljø er netop defineret som en strukturel og helhedsorienteret tilgang til at organisere og udføre arbejdet, så det bliver lige tilpas og styrker fysisk, mental og social sundhed.

En vigtig nuance er, at Sundhedsmiljø ikke betyder, at alt kan være lige tilpas. Direkte sundhedsskadelige arbejdsmiljøfaktorer, for eksempel vold, mobning eller sundhedsskadelige kemikalier, skal ikke tilpasses. De skal forebygges og fjernes. Lige tilpas-tilgangen gælder sundhedsmiljøfaktorer, hvor niveau, variation, kontekst og organisering har betydning for, om arbejdet styrker eller svækker sundheden.

Sundhedsmiljøfaktorer er de fysiske, mentale og sociale arbejdsmiljøfaktorer, som kan være lige tilpas.

Det betyder, at en Sundhedsmiljøfaktor ikke forstås som enten “god” eller “dårlig” i sig selv. Dens betydning for sundheden afhænger af, hvordan den indgår i arbejdet, og om den fylder for lidt, for meget eller lige tilpas. En Sundhedsmiljøfaktor kan dermed styrke sundheden, når den er tilpasset til medarbejderne, men kan hæmme sundhed, hvis den er for lidt eller for meget.

Sundhedsmiljøfaktorer er derfor de arbejdsmiljøfaktorer, man fokuserer på i et Sundhedsmiljøprojekt, fordi de kan undersøges, justeres og organiseres, så arbejdet i højere grad bliver lige tilpas og styrker fysisk, mental og social sundhed.

Ikke alle arbejdsmiljøfaktorer er Sundhedsmiljøfaktorer. Direkte sundhedsskadelige forhold som mobning, chikane, vold, trusler eller diskrimination kan ikke være lige tilpas. De skal derfor ikke doseres eller balanceres, men forebygges og håndteres som en del af det almindelige arbejdsmiljøarbejde.

Nej. Sundhedsmiljø erstatter ikke APV eller andre lovpligtige arbejdsmiljøprocesser. APV er en lovpligtig proces, som alle arbejdspladser med ansatte skal gennemføre for at systematisere arbejdsmiljøarbejdet. Det ændrer Sundhedsmiljø ikke på.

Sundhedsmiljø skal i stedet forstås som et supplement eller et lag oven på det eksisterende arbejdsmiljøarbejde. Hvor APV’en typisk hjælper arbejdspladsen med at identificere problemer, risici og handleplaner. Vores erfaringer er, at de målinger og processer ikke i sig selv altid er nok til at løse alle udfordringer, for eksempel muskel- og skeletbesvær, trivsel eller social ulighed i sundhed.

Nej. Sundhedsmiljø erstatter ikke risikovurdering. Risikovurdering er fortsat nødvendig for at sikre, at arbejdet kan udføres trygt og forsvarligt, og at klassiske arbejdsmiljørisici bliver identificeret, forebygget og håndteret.

En vigtig pointe i Sundhedsmiljø er, at ikke alt kan være lige tilpas. Direkte sundhedsskadelige forhold som vold, chikane, mobning eller alvorlige sikkerhedsrisici skal ikke tilpasses, de skal forebygges og fjernes.

Sundhedsmiljø kommer derfor ikke i stedet for risikovurdering, men som et supplement. Når de uacceptable risici er håndteret, kan Sundhedsmiljø hjælpe arbejdspladsen med at arbejde videre med de faktorer, hvor mængde, variation og organisering betyder noget: Er det for lidt, for meget eller lige tilpas?

Det nye ved Sundhedsmiljø er især lige tilpas-tilgangen og den måde, vi arbejder med at finde ud af, hvad der er lige tilpas, for hvem, og i hvilken arbejdssammenhæng.

Hvor traditionelt arbejdsmiljøarbejde ofte har haft fokus på at reducere risici og forebygge sygdom, tager Sundhedsmiljø udgangspunkt i, at arbejdet også kan organiseres, så det aktivt styrker fysisk, mental og social sundhed. Det handler altså ikke kun om at undgå, at arbejdet gør medarbejdere syge, men om at undersøge, hvordan arbejdet kan styrke sundheden i sig selv.

Lige tilpas giver arbejdspladsen en anden måde at se arbejdsmiljøfaktorer på. Det handler ikke nødvendigvis om, at alle skal have lige meget eller lige lidt af en bestemt faktor. Hvis man bare flytter belastning eller eksponering rundt, så den bliver mere ligeligt fordelt, kan man risikere, at nogle medarbejdere, der før havde det lige tilpas, får det mindre lige tilpas. I Sundhedsmiljø er målet derfor ikke ens fordeling, men en mere lige tilpas organisering af arbejdet for medarbejderen.

En anden vigtig forskel er, at medarbejdernes egne vurderinger spiller en central rolle. Det er medarbejderne, der kender deres konkrete arbejde, deres arbejdsdag, deres opgaver, deres kapacitet og deres samlede livssituation bedst. Derfor spørger vi dem: Er dette for lidt, lige tilpas eller for meget for dig?

Men det betyder ikke, at den enkelte medarbejder alene bestemmer løsningen. De individuelle svar bruges som afsæt for en fælles dialog i arbejdsgruppen og senere med ledelse, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant. På den måde bliver medarbejdernes erfaringer koblet til arbejdsfællesskabet og de organisatoriske rammer.

Det nye er derfor ikke kun et nyt spørgeskema eller et nyt ord. Det nye er en samlet måde at arbejde med arbejdsmiljø på, hvor man bevæger sig:

• fra risikominimering til at styrke sundheden,
• fra standardløsninger til kontekstnære løsninger,
• fra ligelig fordeling til lige tilpas organisering,
• og fra ekspertdefinerede løsninger til løsninger udviklet med medarbejdernes erfaringer som afsæt.

Vi beder ikke medarbejdere om alene at afgøre, hvad der objektivt set er sundt for dem på lang sigt. Vi beder dem vurdere, hvordan konkrete forhold i arbejdet opleves for dem: Er det for lidt, lige tilpas eller for meget?

Det er vigtigt, fordi medarbejderen har adgang til viden, som en forsker, leder eller fysiske målinger ikke fuldt ud kan se: Hvordan arbejdet faktisk udføres, hvordan kroppen og hovedet reagerer, hvilken kapacitet medarbejderen har, hvordan dagen er sammensat, og hvad der sker uden for arbejdet.

Det betyder ikke, at medarbejderen altid “ved bedst” i absolut forstand. Men medarbejderens oplevelse er en vigtig datakilde, fordi sundhed ikke kun afhænger af eksponeringen i sig selv, men af forholdet mellem krav, kapacitet, restitution, kontekst og livssituation.

Her kan Borg-skalaen og forskning i oplevet anstrengelse være et godt eksempel. Borg Rating of Perceived Exertion bruges netop til at måle, hvor anstrengende fysisk arbejde opleves og er et meget brugt redskab i arbejdsmiljøsammenhæng, fordi den indfanger den enkeltes oplevelse af indsats, træthed og fysisk belastning. Det interessante er hvor gode mennesker er at til kende sin krop og evne til i høj grad kunne sige noget om hvor tungt arbejdet er. I Sundhedsmiljø spiller vi på den samme evne i mennesket, hvor vi oplever at det individuelle mennesket ofte er den bedste til at bedømme om arbejdet er for meget, for lidt eller lige tilpas for dem.

Det understøtter pointen i Sundhedsmiljø: Objektive målinger kan fortælle noget vigtigt om, hvor meget en person sidder, står, går, løfter eller bevæger sig. Men de fortæller ikke alene, om det er lige tilpas for den person i den konkrete arbejdssituation. Den samme eksponering kan opleves og virke forskelligt afhængigt af fysisk kapacitet, smerter, erfaring, restitution, arbejdspres, samarbejde og livet uden for arbejdet.

Derfor bruger Sundhedsmiljø medarbejdernes vurderinger systematisk — ikke som den eneste sandhed, men som et nødvendigt supplement til forskningsviden, gruppedialog og organisatorisk vurdering.

Vi kan ikke med sikkerhed sige, at det, medarbejderen oplever som lige tilpas nu, også automatisk er sundt på sigt. Derfor bruger vi ikke medarbejderens vurdering som den eneste sandhed, men som et vigtigt udgangspunkt. Vurderingen skal kvalificeres gennem fælles dialog, forskningsviden, ledelse, arbejdsmiljørepræsentant/tillidsrepræsentant og løbende opfølgning. Et centralt næste skridt i Sundhedsmiljø er netop at undersøge, om lige tilpas vurderinger i dag hænger sammen med bedre sundhed over tid (indsæt link til JRQ-undersiden).